yoga

fredag den 7. september 2012

Ny artikel

Så har jeg skrevet en ny artikel for Elephant Journal som du kan læse HER

fredag den 18. maj 2012

kage og smør

Forleden dag var jeg til tandlægen. Jeg er absurt tandlæge skræk og jeg skal have bedøvende medicin bare for at kunne møde frem og min dejlige mand går med mig hver gang og holder mig i hånden. Jeg havde et hul og måtte få det lavet.
Da jeg kom hjem og den værste bedøvelse havde lagt sig havde jeg meget ondt af mig selv og hvilken bedre måde at fejre selvmedlidenhed end KAGE ;o)

Senere på dagen da jeg havde gang i mit tredje stykke kage, skete der dog noget underligt. Halvejs igennem føltes det som om at kagen blev til ren smør. Både smagen og konsistensen ændrede sig og jeg kunne ikke få en bid mere ned.

Det synes jeg egentlig var streng. Jeg spiser ret sundt og når jeg for en gang skyld havde lyst og "lov" til kage så sagde min krop fra.

Jeg bebrejder selvfølgelig min yogapraksis. Yoga er snigende. Det er ikke kun fysiske øvelser du laver for din krop. Langsomt ændrer du dig på langt flere områder. Du begynder at ændre din kost. Du håndterer stress og udfordringer med mere ro og langsomt men sikkert begynder du at se verden gennem nye øjne. En dedikeret yogapraksis ændrer dig som person.
Nu er advarelsen givet videre :o)


tirsdag den 15. maj 2012

Undervisning



Jeg er blevet tilbudt at undervise mennesker med MS i skånsom yoga af et Fysiocenter. Det har jeg sagt ja tak til.

Jeg har primært givet enetimer, så jeg glæder mig rigtig meget til at starte det her hold op.
Jeg starter med en primær restorativt time for at tjekke niveauet ud. På sigt vil jeg gerne inkorporere blide hatha øvelser.

Jeg har næsten sammensat timens forløb, men er lidt i tvivl om sekvenseringen, så det skal jeg lige have helt på plads :)



xx

torsdag den 10. maj 2012

Jeg har skrevet en ny artikel/nyt indlæg for MindBodyGreen. Du kan læse det HER Jeg havde prøvet at skrive en lidt længere og uddybende artikel denne gang, men jeg tror de fortrækker at det er sådan meget let tilgængeligt og min indlæg blev derfor redigeret en del. Jeg er nu stadig glad for indlægget. Jeg har allerede et emne til min næste artikel, men I må vente og se :)
Ha en smuk dag






onsdag den 9. maj 2012

Påmindelser

I dag sad jeg på Ebay og ledte efter nogle fede tank tops og jeg faldt over nogle med yogasymboler og hindu guder. Jeg synes de var vildt fede og jeg klikkede dem straks i min kurv.
Mens jeg kikkede videre blev jeg ramt af tvivl, for et eller andet sted synes jeg, det er lidt kikset at gå ALL IN. Forstået på den måde, at fordi jeg elsker Yoga behøver jeg ikke kun gå i yoga tøj, haremsbukser, have smykker som OM-tegn og den slags.

Det hænger nok sammen med at jeg ikke mener man er "noget" hvis man har behov for at skiltre med det.

"Being powerful is like being a lady. If you have to tell people you are, you aren't." -- Margaret Thatcher

Så jeg synes det er en fed idé at tage lidt af gangen. Jeg har allerede haremsbukser og OM-smykker, så jeg dropper yoga tank tops og nøjes med almindelige ensfarvede :)

Denne tanke om ALL IN fik mig til at tænke videre på andre statemens. Jeg har f.eks en masse ringe med ord indgraveret. På billedet er det Wisdom, Belief og Courage. Jeg synes det er en fed reminder, så hver gang jeg kikker ned på min hånd. :)

Endnu stærkere kan kunsten på kroppen være. Jeg har selv seks tatoveringer, som for mig også er statements. Ikke om at anderledes, for det er jo blevet helt almindeligt, men om ting og personer der betyder noget i mit liv.

Ha en smuk dag

mandag den 7. maj 2012

Jeg tilgiver dig

Hvad vil det sige at tilgive?
Jeg har hørt en del sige, at det betyder at man glemmer/accepterer det man blev udsat for?
Nogle synes det er svagt at tilgive?
Hvis der er en der er rigtig sur kan man sikkert høre dem sige: "Jeg tilgiver dig aldrig."

Når folk opfatter det sådan, så bliver jeg trist, for sådan hænger det slet ikke sammen for mig.
Jeg vil lige starte med at sige at jeg synes, det er helt i orden og sundt for den sag skyld at blive sur. Det er hvordan vi derefter håndterer det, jeg synes der er værd at kikke på.
Jeg mener, at du kan bebrejde andre for hvad de gør mod dig, men hvis du vælger at svælge dig i følelsen af vrede eller afmagt i månedsvis ja endda årevis, så kan du kun bebrejde dig selv.


For mig er tilgivelse at give slip på de negative følelser den anden person skabte i dig. Det handler overhovedet ikke om, at det er okay, det der skete eller at du behøver at omgås personen der sårede dig, det handler simpelthen om at give slip.
Næst efter kærligheden er tilgivelsen den vigtigste kraft i os, det er den vi skal bygge videre på.

Tilgivelse handler ikke om at være svag, det handler om at være stærk nok til at vide at alle mennesker begår fejl, også dig selv.


Tilgivelse handler også om at tilgive sig selv. Hvad nytter det at gå rundt og føle sig skyldig, det gør ikke tingene eller situationen bedre. Hold om med at føle dig skyldig og tilgiv dig selv, tilgiv andre og bliv mere lykkelig.

HER kan du læse min MIndBodyGreen artikel om tilgivelse :)