meditation og mindfulness

Jeg mediterer og det har jeg gjort i ca. 10 år. Der har været perioder i de 10 år, hvor jeg ikke har været så disciplineret, men jeg er altid vendt tilbage og det har føltes vidunderligt hver gang. Meditation er for mig ligesom yoga en måde jeg forkæler og værdsætter mig selv på. Jeg føler meditation er en utrolig vigtig del af mit liv. Jeg er dårlig til ikke at have travlt og jeg tænker meget over ting, der sker i mit liv – nogle gange for meget, så meditationen er faktisk også en pause fra mig selv, min ”fortravlethed” og mine tanker.

Der er lavet massere af videnskabelige undersøgelser, der viser for sundt meditation er bl.a. denne,

meditation er også blevet meget mere populær end det var, da jeg startede med at gøre det. Det er faktisk blevet in.

Du kan lære at meditere et hav af steder. Meditation bliver dog klart overgået af sin mere tilgængelige lillebror Mindfulness.

 Mindfulness er dejligt og jeg kan godt lide konceptet. Meditation er noget jeg gør et bestemt tidsrum på dagen eller i forbindelse med, at jeg dyrker yoga. Mindfulness er på en måde nemmere at inkorporere i dagligdagen. Jeg kan udøve mindfulness, når jeg går en tur, kører i min bil, laver mad, spiser, står i kø i supermarkedet mulighederne er uendelige.

I vores samfund er vi alle sammen så utrolig forhastet og at bruge denne teknik til at blive bedre til at være i nuet og mærke efter er fantastisk. Men jeg synes nu altså ikke mindfulness kan give mig den samme ro og fordybelse som meditation.  

Jeg føler både meditation og mindfulness er med til at gøre mig til og minde mig om hvem jeg er og hvad jeg gerne vil være. Mindfulness har forbedret min meditation, men det er kun under meditation, at jeg føler at jeg nå helt ind i mig selv eller muligvis er det helt ud, hvor jeg kan lytte til ting, der ellers ikke er tilgængelige på min fortravlet hverdags frekvens.